Forhåndskonfiguration tilbyder en måde at angive svar på spørgsmål, der stilles under installationsprocessen, uden at skulle indtaste dem manuelt, mens installationen er i gang. Dette gør det muligt at automatisere de fleste typer af installationer og endda tilbyde nogle funktioner, som ikke er tilgængelige under normale installationer.
Forhåndskonfiguration er ikke krævet. Hvis du bruger en tom fil til forhåndskonfiguration, så vil installationsprogrammet opføre sig som under en normal manuel installation. Hvert spørgsmål du angiver i forhåndskonfigurationen vil (hvis du har gjort det korrekt) ændre installationen på en eller anden måde.
Der er tre metoder, som kan bruges til forhåndskonfiguration: initrd, file og network. Initrd-forhåndskonfiguration vil fungere med alle installationsmetoder og understøtte forhåndskonfiguration for mange områder, men den kræver mest forberedelse. Fil- og netværksforhåndskonfiguration kan bruges med forskellige installationsmetoder.
Den følgende tabel viser hvilke metoder for forhåndskonfiguration, der kan bruges med hvilke installationsmetoder.
Installationsmetode | initrd | fil | netværk |
---|---|---|---|
Cd/dvd/usb | ja | ja | ja[a] |
netboot | ja | nej | ja |
hd-media | ja | ja | ja[a] |
generisk | ja | nej | ja |
[a] men kun hvis du har netværksadgang og angiver |
En vigtig forskel mellem metoderne til forhåndskonfiguration er punktet hvor filen til forhåndskonfiguration indlæses og behandles. For initrd-forhåndskonfiguration er dette lige ved starten af installationen, før det første spørgsmål. Forhåndskonfiguration fra kernekommandolinjen sker lige efter. Det er derfor muligt at overskrive konfiguration angivet i initrd ved at redigere kernekommandolinjen (enten i opstartsindlæserens konfiguration eller manuelt på opstartstidspunktet for opstartsindlæsere som tillader dette). For filforhåndskonfiguration er dette efter installationsaftrykket er blevet indlæst. For netværksforhåndskonfiguration er det lige efter at netværket er blevet konfigureret.
Vigtigt | |
---|---|
Obviously, any questions that have been processed before the preconfiguration file is loaded cannot be preseeded (this will include questions that are only displayed at medium or low priority, like the first hardware detection run). A not so convenient way to avoid these questions from being asked is to preseed them through the boot parameters, as described in Afsnit B.2.2, “Brug af opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål”. For nemt at undgå spørgsmålene som normalt ville fremkomme før forhåndskonfigurationen udføres, så kan du starte installationsprogrammet i “auto” tilstand. Dette forsinker spørgsmål, som normalt ville blive stillet for forhåndskonfiguration (f.eks. sprog, land og tastaturvalg) indtil efter netværket er oppe og køre, så de kan forhåndskonfigureres. Tilstanden afvikler også installationen som en kritisk prioritet, hvilket undgår mange uvigtige spørgsmål. Se Afsnit B.2.3, “Auto-tilstand” for detaljer. |
Selvom de fleste spørgsmål brugt af debian-installer
kan indstilles på forhånd via denne metode, så er der nogle undtagelser, der er værd at bemærke. Du skal (re)partionere en hel disk eller bruge tilgængelig ledig plads på en disk; det er ikke muligt at bruge eksisterende partitioner.